Vielse og velsignelse

 

Vielse

Hvis I ønsker en vielse i Smørum Kirke eller Ledøje Kirke, skal I henvende Jer til kirkekontoret for at aftale dato og tidspunkt for vielsen. Henvend Jer gerne, så snart I kender den ønskede dato, idet kirken kan være optaget - dog tidligst ét år i forvejen.

 

Forud for den store dag skal I have en samtale med den præst, der skal stå for vielsen. Her gennemgår I vielsesritualet, vælger salmer og taler om det praktiske. Præsten vil også gerne lære Jer lidt at kende for at gøre vielsen mere personlig.

 

Fra jeres bopælskommune skal I have udstedt en prøvelsesattest, som dokumenterer, at I opfylder de juridiske betingelser for at blive gift med hinanden. Prøvelsesattesten får I ved at udfylde og indsende en elektronisk ægteskabserklæring, som I finder på www.borger.dk Bemærk, at prøvelsesattesten kun er gyldig i fire måneder fra udstedelsesdatoen. Prøvelsesattesten sendes sammen med navne og adresser på to vidner til kirkekontoret via sikker elektronisk post: smoerum.sogn@km.dk eller ledoeje.sogn@km.dk

 

Navneændring på bryllupsdagen

Ægtefæller beholder som udgangspunkt deres egne navne i forbindelse med vielse. Hvis I ønsker at få samme efternavn og eventuelt mellemnavn på bryllupsdagen, kan det lade sig gøre. Men I skal søge om navneændring på borger.dk i god tid forud for vielsen.

Kirkelig velsignelse

Det kan også være, at I ønsker en kirkelig velsignelse af et allerede indgået borgerligt ægteskab. Her henvender I Jer ligeledes til kirkekontoret for at aftale dato og tidspunkt for velsignelsen. En prøvelsesattest ikke nødvendig for at få Guds velsignelse af ægteskabet. Hvis I er borgerligt viet i udlandet, har vi brug for en kopi af jeres vielsesattest.